Filosofi og værdier


Det er let at blive forblændet af teknologiens muligheder, og det er tilsvarende let at blive skræmt. Jeg har altid sat en ære i at basere mine valg på en velfunderet afvejning af muligheder og behov.


Jeg har en dyb teknisk viden, men også solid indsigt i en virksomheds forretningsprocesser og menneskers adfærd. Jeg elsker ny teknologi, men er mest begejstret, når jeg ser mennesker trives med de løsninger, som bliver stillet til rådighed.

Om Benny Mastrup


Mit mål er at hjælpe virksomheder og deres medarbejdere med at fokusere på de opgaver, som er væsentlige. Herunder specifikt at skabe et fornuftigt match mellem teknologiens muligheder og de reelle behov. Der er IT-løsninger til at understøtte enhver tænkelig arbejdsgang, men hvilke er væsentlige, og hvordan skal man prioritere?


Siden 1991 har jeg beskæftiget mig professionelt med IT, men jeg har i lige så høj grad arbejdet med ledelse, økonomi og forretningsudvikling, og har således et solidt fundament til at foretage "de gode valg",


Erfaring


Fra 2005 til 2020 var jeg administrerende direktør i Acomi A/S. En konsulentvirksomhed, som jeg var medstifter af, og som beskæftigede sig med implementeringer af ERP løsninger fra SAP. Jeg havde tæt kontakt til kunder og deltog i adskillige projekter i både små og store virksomheder. Ud over ledelsen af Acomi var jeg især involveret i opgaver med program-/projektledelse, løsningsarkitektur og kvalitetssikring.


Inden jeg stiftede Acomi, var jeg konsulent og konsulentchef hos SAP Danmark A/S, hvor jeg især arbejdede hos større danske og udenlandske virksomheder.


Jeg har hentet en del erfaring fra projekter hos f.eks.:


ISS, Velux, DONG, Tryg Forsikring, Royal Greenland, Chr. Hansen, Forsvaret, ARLA, Egmont, Coop, Nilfisk, DSB, PostDanmark og Region Hovedstaden.


Jeg har desuden været økonomichef hos ISS Danmark (service) og DE-VI (produktion), hvilket har bidraget til en ekstra god indsigt i økonomistyring og regnskab.


I 2020 solgte jeg Acomi's SAP Business One afdeling til BitPeople.

IT rådgivning


Jeg kan selvsagt hjælpe din virksomhed med alle aspekter inden for valg af IT-løsninger og implementering af disse. Jeg kan fungere som støtte til jeres organisation eller selvstændigt udføre relevante opgaver.


Sparring og ledelse


Ud over dette har jeg stor erfaring med ledelse og forretningsudvikling og kan levere ydelser inden for dette felt også. Det kan være som sparringspartner og rådgiver, hvor der er behov for min kompetence.



  • Rådgivning om IT og digitalisering
  • Support til IT-ledelse
  • Deltagelse i styregruppe
  • Program- og projektledelse
  • Review og kvalitetssikring
  • Generel ledelse og bestyrelsesarbejde
  • Erfaring med SAP og andre ERP løsninger